979

Carsten Sommerskov

Carsten Sommerskov

Carsten Sommerskov

Erfaring bag produkterne

Carsten Sommerskov, der har skabt disse CD'er/downloads/apps, er sygeplejerske, foredragsholder, forfatter, underviser og mentaltræner.
 

Mere end 35 års erfaring

Carsten Sommerskov så allerede som ung sygeplejerske problemerne ved sovepillernes bivirkninger. Han begyndte derfor at interessere sig for alternativer til de traditionelle sovemediciner. I første omgang faldt interessen på noget så simpelt som hvilke fødemidler, der udvikler de samme stoffer i hjernen som sovemidlerne (en grovbolle med ost en time førsengetid). Kort tid efter kom interessen for afspænding kombineret med blid baggrundsmusik og visualisering.

Da han blev singleforælder til sin dengang 5 årige søn, kom interessen for børns søvnproblemer. Han blev grundlæggeren af mentaltræningshistorier, der på en gang får børn til at falde i søvn og samtidig styrker deres selvværd og selvtillid. Hans teknikker er nu udbredt over hele verden.
 

Uddannelse

Carsten er uddannet sygeplejerske og har primært sin erfaring fra ældre- og psykiatriområdet. Begge er områder, hvor søvnproblemer er en væsentlig del af hverdagen. Han har en videreuddannelse i pædagogik fra Aarhus Universitet. Han har taget den et-årige Mastery University med Anthony Robbins, og han har deltaget i et utal af kurser i hele verden.
 

Forfatterskab

Han har allerede i 1988 skrevet bogen "Medicin og pleje" en lærebog om lægemidler (hvor der blandt andet er et afsnit om sovemedicin). Carsten Sommerskov har udgivet lærebøger til uddannelser, han har skrevet faglitteratur, børnebøger og ikke mindst har han udgivet en lang række mentaltrænings- og afspændings produkter. Den første udgave af "Sov godt" udkom i 1987 som kassettebånd og blev kort tid efter opkøbt af et fransk medicinalfirma.